Energirenovering af hus

Energirenovering dækker over at foretage forbedringer i sin bolig med henblik på at sænke energiforbruget. Således bruges der mindre energi på bl.a. opvarmning af boligen til gavn for pengepungen og miljøet.

De energirenoveringer, der oftest er rentable for ejere af almindelige parcelhuse er:

  • Udskiftning af vinduer og døre til lavenergivinduer og døre
  • Skift til en mere energivenlig opvarmningskilde
  • Hulmursisolering, efterisolering af ydervægge eller loft
  • Lokalisering af kuldebroer i f.eks. murværk og forbedring

Hvorfor energirenovering af hus?

Danmark fossilfrit i 2050

Politisk er der i øjeblikket stort fokus på at gøre Danmark fossilfrit. Og et af de første og mest effektive skridt, er at energirenovere den nuværende boligmasse, som primært består af parcelhuse. Rapporten fra klimakommissionen fastslog, at ”omkring 40 pct. af energiforbruget er i dag relateret til bygninger. Der er store og billige muligheder for at reducere dette forbrug. Det er derfor et helt oplagt indsatsområde, og det gælder specielt for eksisterende bygninger, som i gennemsnit bruger 2½ gange så meget energi til opvarmning som nye bygninger.”

Økonomisk gevinst

Men det er ikke kun Danmark, som land, der får gavn af, at du vælger at energirenovere din bolig. Der er nemlig også økonomiske gevinster at hente for dig, både på kort og langt sigt. De stigende energipriser og to koldere vintre har betydet, at mange danskere har oplevet økonomiske lussinger på varmeregningen. Derfor vil der på den korte bane være muligt at sænke de månedlige udgifter til opvarmning. På længere sigt vil værdien af din bolig stige, så den bliver mere værd, når du engang skal sælge den.

Boligens værdi stiger

Danskernes holdning til, hvad de prioriterer højt, når de køber bolig, er nemlig ved at ændre sig. Husets energiforbrug bliver et stadig vigtigere parameter, når der skal købes bolig, viser en undersøgelse fra HOME. På HOME’s liste over boligkøbernes prioriteter er energiforbruget rykket op fra en 11.-plads til en 6.-plads i år.

Spar en tredjedel af varmeforbruget

Potentialet for besparelser er stort. Statens Byggeforskningsinstitut vurderer, at der kan skæres en tredjedel af varmeforbruget i boliger og offentlige arbejdspladser ved at skifte til lavenergivinduer, efterisolere tage, ydervæge og gulve.
Energirenoveringer reducerer energiforbruget og dermed varmeregningen (se figur) og derudover opnås et væsentligt forbedret indeklima samt et reduceret CO2-udslip.

Hvordan kommer man videre?

Reel Byg har specialiseret sig inden for energirenoveringer, og vi kan tilbyde at sende en af vores konsulenter ud til din bolig for at udføre et energitjek (se link: energitjek), der vil vise hvor mulighederne for besparelser er størst. Efterfølgende vil vi give et tilbud på udbedring, baseret på hvor effekten af de investerede penge vil være størst.